Driftinformation fra Ewercall:
I forbindelse med opdatering d. 19.03.2023 kl.23.45vil der være en afbrydelse af ca. 15 minutters varighed, hvor det ikke vil være muligt at foretage eller modtage telefonopkald
.
TDC opgraderer deres netværkd. 22.03.2023 fra kl. 00.15 til kl. 01.15.det indebærer, at igangværende samtaler på fastnet afbrydes ved skift til ny hardware.
Det gælder kun fastnet. Mobiler vil ikke være påvirket.
En sikker forbindelse
Dårlig WiFi i hjemmet?
WiFi er en af vores mest benyttede teknologier i hjemmet i dag, og bliver af mange - særligt de unge - anset som en menneskerettighed på niveau med vand. Alligevel sætter vi os ofte alt for lidt ind i, hvordan den trådløse teknologi fungerer, samt hvordan vi udnytter den bedst muligt.
Derfor er WiFi-problemer med dækning eller båndbredde nogle af de største problemer i hjemme teknologien.
Hvordan får vi bedre netværk i hjemmet
Problemet med WiFi er, at det er en ekstremt nørdet teknologi, som alle er endt med at bruge, og derfor kan det være svært at forstå, hvorfor nettet fungerer her, men ikke en meter ved siden af. Der er så mange funktioner og elementer, som du skal tage stilling til, men det er de færreste, der gør det.
Her er syv enkle råd til at sikre bedre Wi-Fi-dækning derhjemme
WiFi er en kompliceret og avanceret teknologi, som både du, dine børn og din mor drager nytte af i hjemmet. Her er otte gode råd til bedre trådløst internet i hjemmet.
Råd nummer 1: Placer routeren det mindst forkerte sted
Hvor står din trådløse router?
De fleste af os vil svare, at den står i et skab eller teknikskab der, hvor internetforbindelsen kommer ud af væggen. Men placeringen af routeren har ofte den største rolle i dækningsproblemer.
WiFi-forbindelsen er radiobølger, der bevæger sig i en direkte linje, så hvis du sætter routeren nede i kontoret i et skab, har du allerede gjort det utrolig svært for dig selv og din forbindelse, hvis du også vil have en stærk forbindelse i stuen.
I stedet bør du placere din router i det rum, hvor du befinder dig mest eller vil have den bedste og stærkeste forbindelse. Det er som regel i stuen. Tænk forbindelsen som en lysstråle. Hvis du kan se routeren, vil du umiddelbart også få en god internetforbindelse.
Lad desuden være med at sætte den ind i et skab - og specielt ikke, hvis skabet er af metal. Hvis konen eller en anden ikke ønsker, at routeren er synlig, kan du placere den i en stofkasse. Pas dog på med ikke at lukke kassen helt til, da det kan blive brandfarligt. Oven på et skab med frit skue er det mest optimale. Det mest optimale er at sætte routeren højt, men sæt ikke routeren på loftet. De fleste WiFi-routere udsender signaler i en halvsfære omkring sig, men sjældent nedad, så imens dine rotter får bedre WiFi på loftet, får du ikke meget ud af det.
Råd nummer 2: Undgå betonvægge
Bor du i en lejlighed eller hus med betonvægge, vil det have en stor effekt på dit WiFi. WiFi-signalet vil have meget svært ved at bryde igennem betonvæggen, men det kan du faktisk bruge til din fordel.
Hvis du sætter din router op ad en jernarmeret betonvæg, vil det reflektere signalet den modsatte vej og forstærke signalet til dine enheder.
Råd nummer 3: Undgå glas hvis du vil have en god forbindelse
Vil du have internet i haven eller det lille anneks over carporten, har du måske sat routeren i vinduet, men det er faktisk det værste, du kan gøre. Det samme gælder (dog i mindre omfang) det flotte vitrineskab, hvor routeren står i bunden bag en glasrude. Glas reflekterer WiFi-bølger, så du mister en stor del af forbindelsen alene der. Forsøger du at sprede dit netværk ud i haven, skal du passe ekstra meget på. Lavenergiruder i nyere huse er godt isolerede på grund af en tynd metalfilm, og det kan betyde, at størstedelen af dit WiFi-signal bliver reflekteret.
Vil du have internet i haven, vil du ofte få bedre netværk ved at stille din router op ad ydervæggen end op ad vinduet.
Råd nummer 4: Pas på forstyrrelser
Der er rigtig mange ting, der påvirker dit netværk. Det mest almindelige er andre trådløse netværk, hvilket er et stort problem i etageejendomme. De fleste trådløse routere understøtter 2,4- og 5.0 Ghz-båndene, og særligt 2,4Ghz-båndet er ofte overfyldt.
Bor du i en lejlighed, kan du med fordel benytte 5 Ghz-båndet til en - oftere - mere stabil forbindelse på de enheder, som understøtter 5.0 Ghz.
Andre netværk er dog ikke det eneste, der har en effekt på dit netværk. Har du din router til at stå på kontorbordet ved siden af din computer, kan almindelige USB-stik have en effekt på dit netværk.
De nye USB 3.0-kabler kan forstyrre det trådløse signal, så placer routeren mindst ti centimeter væk fra den slags. Det samme gælder Bluetooth-enheder, så stil ikke din bluetooth-højttaler lige ved siden af din router.
Råd nummer 5: Lev med kompromiserne
Uanset hvordan du placerer din router, vil du opleve, at der vil være udfald og steder med dårlig dækning.
En standard-router forsøger at give lige god dækning i alle retninger, men sådan er det langtfra altid. Ofte vil du opleve ret store forskelle alt efter hvilken stol du sidder i ved spisebordet. Retter du dækningen et sted, vil du ofte få et nyt "hul" i dækningen et andet sted, så du må finde du af, hvor du har mest brug for den bedste dækning, og optimere det.
Har du signalproblemer, kan du prøve at dreje routeren ti grader og se, om det hjælper. Det er ofte løsningen. Du skal dog forvente, at det aldrig bliver helt perfekt med kun en router
Råd nummer 6: Det kan hjælper at genstarte routeren
Vi har alle sammen småirriteret hevet elstikket ud af en router, talt til ti og isat elstikket igen, hvorefter internettet fungerer igen.
Grunden til dette virker er, at din router tjekker for overfyldte kanaler, og vælger den mindst benyttede kanal, men kun i forbindelse med opstart. Støj og overfyldte kanaler sker dog dynamisk, og derfor hjælper det at genstarte routeren fra tid til anden.
De fleste nyere routere styrer dog selv kanalskiftet dynamisk, men ikke alle ældre enheder er glade for kanalskiftet. Det kan betyde udfald og i så fald er det din enheds skyld og ikke dit netværks. Ældre iPhones gav eksempelvis problemer, når der blev skiftet kanal på netværket.
Råd nummer 7: Er dit hus for stort til at blive dækket af én router
Bor du i et hus med flere etager eller i en større lejlighed eller hus vil det være nødvendigt at installerer enheder der kan udvide rækkevidden på den eksisterende router.
Toftlund Bynet har netop introduceret en enhed der kan tilkøbes og kobles på din router så du opnår et bedre og stabil WiFi signal i hjemmet.
Enheden hedder STRONG Mesh Home og købes igennem antenneforeningen.
Prisen for et styk er kr. 645.- inc. Moms.
Vil du købe STRONG Mesh Home kan du finde bestillings seddel her